Hej Frederik,

Jeg mødte dig gennem vores arbejde i SimCorp fra Januar 2010, hvor du blev min mentor da jeg startede. Du er til dato den bedste kollega jeg nogensinde har haft, og du var det bedste ved at gå på arbejde for mig. Jeg vil altid huske dig som positiv, hjælpsom, sjov, imødekommende, godhjertet og med en glad, smittende energi unanset hvilket humør andre havde, når de var omkring dig - og ingen var nogensinde i dårligere humør, efter at have snakket med dig. Du var altid klar til at lytte og hjælpe - og du var en mester i begge dele. Jeg lærte meget af dig - ikke bare proffesionelt, men især som menneske. Du har faktisk været et forbillede for mig - jeg har aspireret efter at være så dejligt og vellidt et menneske som dig.

Jeg husker engang, hvor en anden fra vores team og dig for sjov drillede hinanden, idet han var på vej hjem, og det sidste han gjorde, inden han spurtede grinende ud af døren, var at kaste en banan efter dig. Du samlede den op, og lagde den inderst i hans skrivebordsskuffe. Nogle dage senere spørger han lidt forundret om "der ikke lugter lidt af banan" på kontoret, hvorefter vi kigger på hinanden, siger "nej" og holder masken, men falder begge om af grin, da han kort efter forlader kontoret. Dette var det "ondeste" jeg nogensinde oplevede dig gøre - og der kom kun latter og gode minder ud af det.

Jeg ved, at du elskede din familie og små guldklumper højere end noget andet. Det kunne man altid høre, i måden du talte om dem. Jeg husker f.eks. at du en dag da tvillingerne var helt små, og du havde givet dem et bad, hvor du beskrev det lykkelige ansigtsudtryk de havde, når du havde bruset dem med varmt vand på maven. Jeg husker dig som en person, der altid bemærkede, huskede og delte de gode detaljer med menneskerne omkring dig.

Jeg vil også gerne takke dig, for at lære mig at bruge cykelhjelm. Fra det øjeblik du styrtede på din cykel og slog ansigtet købte jeg min første cykelhjelm. Da jeg nogle år senere fløj ud over styret på min egen cykel og ramte cykelstien, var det hjelmen og ikke mit hovede, der ramte asfalten.

Efter du startede i DNB i Norge, snakkede vi desværre ikke så ofte mere. Hver gang jeg tænkte på dig eller vi skrev sammen, kunne jeg mærke hvor meget jeg savnede dig. Det fortryder jeg, at jeg ikke fik fortalt dig tydeligere. Da jeg i starten af juni sidste år står i en underlig situation, hvor jeg både er sygemeldt og skal til sende invitationer ud til mit kommende bryllup, erfarer jeg, at du ikke længere går rundt i blandt os. Jeg ville virkelig ønske, at du kunne have været med til brylluppet, Frederik. Jeg var ikke blevet til den mand mine kone forelskede sig i, hvis det ikke havde været for dig. Men mest af alt ville jeg ønske, at dit dejlige væsen stadigvæk gik rundt og spredte positive energi til alle omkring sig.

Jeg elsker og savner dig,
Jannick

Du tenkte på alle og ville dem vel.
Nå skal du hvile, for nå er det kveld.

Kære grandfætter. Så mange gode minder, jeg har om dig. Vores barndom, hvor vi brugte al din mors gødning til at lege med. Gode snakke om vores børn til dåb og navnefester. Vi så ikke så meget på hinanden, efter I flyttede til Norge, men jeg hørte så tit om dit liv og din dejlige familie gennem vores mødre. Hvor skøn en far og ægtemand, du var, selvom det ikke kom bag på mig. Du var og er så tydeligt elsket og savnet af SÅ mange. Hvil i fred, kæreste Frederik. Kærligst, Sara-Sofia, Yasmin og Natasja